Om Kirsten Weiss

Jeg er journalist, forfatter og foredragsholder – og fandens nysgerrig!

Alt sammen gode grunde til at rejse rundt i Norden og i resten af verden for at forsøge at forstå, hvorfor mennesker føler, tænker og handler, som de gør. Og hvordan den kultur, vi er opdraget i, påvirker vores måde at samarbejde, kommunikere, lede og forhandle på.

Jeg bruger journalistikken til at udforske det, jeg brænder for – Norden, kultur og ledelse. Jeg læser begærligt, spørger om alt, der pirrer min nysgerrighed, og siger sjældent nej til en undrende samtale om menneskers adfærd.

Jeg har løst opgaver om at arbejde i Norden for:

WSP/Stockholm, DI, Danske Commodities, Insula Norge, TIP, DNB, ViNordic, Nordea, CrossWorkers Egypten, Gouda, Miele Nordic, Kunstmuseet Louisiana, KANT arkitekter, Rud Pedersen Group, Rittal, Rigét, Daiichi-Sankyo Nordics, Plum, Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd, Nets, Posten Norge, Bayer Health Care, Codan, Danæg, Cowi, Nordisk Film, Norsk Dansk Handelskammer, Gjensidige, Finansforbundet i Norge, HK, Egmont, Tryg, Øresund Business Meeting, Nordic Defence Industry, SAS, Unit4, og flere andre.

Når jeg ikke arbejder med nordisk ledelse og kulturforskelle:

  • skriver jeg om ledelse – og andet der interesserer mig
  • underviser jeg i teamledelse, præsentationsteknik og i at skrive fagbøger
  • skriver og redigerer jeg bøger – fx mine egne Living with Vikings – How to Live and Work in the Nordic Countries, Norden for Nybegyndere og Når vikinger slås – Hvorfor skandinaviske virksomheder har det så svært med hinanden samt Motivation i medvind og modvind i samarbejde med Ulrik Wilbek, Det må ikke koste liv at give liv, i samarbejde med Maternity Foundation og Foden under eget bord, i samarbejde med danbolig.

Kort cv

  • Selvstændig i Kirsten Weiss Kommunikation
  • Journalist, SAS Corporate Communication, Stockholm
  • Journalist/studievært, DR
  • Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole
  • Bachelor i Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.
  • Løbende efteruddannelse i kulturforståelse, ledelse og kommunikation.