Norden for nybegyndere – og vikinger

For mange mennesker udefra fremstår mennesker i Norden som en sær kombination af det jordbundne og det voldsomt selvforelskede. Og sat på spidsen har en stor del af den udenlandske arbejdskraft, der i disse år søger mod nord, kun hørt om de nordiske lande i forbindelse med høje skattetryk, Zlatan Ibrahimovićs driblinger, dystre krimier og en liberal indstilling til sex.

Bøgerne Norden for nybegyndere og Living with Vikings præsenterer nordiske værdier, nordisk selvforståelse og nordisk historie – også set fra et expat-pats perspektiv. Bøgerne henvender sig til både til dem, de nytilflyttede, men også til de indfødte, som gerne vil have spejlet holdt op foran sig og få et tiltrængt skarpere blik på sig selv og de nordiske værdier.

Når vikinger slås

Bogen Når vikinger slås er skrevet på en undren. Både over de nordiske fusioner og samarbejder, der knager i fugerne, så det kan høres langt uden for bestyrelseslokalerne. Og over hvor let det er, også mellem gode naboer, at stivne i stereotype opfattelser af hinanden.

Jeg har mødt alle stereotyperne – både den kølige og selvsikre svensker, den hedonistiske og afslappede dansker, den rige men sære norske fætter fra landet og den tavse finne. Men først og fremmeste har jeg mødt og talt med en lang række tolerante, ærlige, velorganiserede, saglige, troværdige, indsigtsfulde, morsomme, oprigtigt interesserede – kort sagt typisk nordiske – mennesker.  I bogen øser de af deres erfaringer og bekræfter, at man godt kan dele værdier og samtidig være totalt i vildrede, når man møder hinanden ved et møde- eller forhandlingsbord.

I Norden er vi så ens, at vi let kan samarbejde, og så forskellige, at vi kan lære noget af hinanden.

Dét er vores bedste chance i en globaliseret verden. Hvis vi altså griber den.

Min nordiske filosofi: Få en smagsprøve her

Book foredrag

Hvor gemmer kulturen sig på jeres bundlinje?

Kulturforståelse handler ikke om at slå en god handel. Om rationelle overvejelser forud for en fusion. Eller om sympati for sin nye nordiske chef.

Forståelse for egen og andres kultur handler om penge. Og om at agere klogt.

Det ved garvede forretningsfolk naturligvis godt. I hvert fald når turen går til Kina – og ikke bare over Øresund. Hvor forståelse for nordisk kultur ofte stadig betragtes som en luksus.

Kulturforståelse handler primært om alt det, der kommer efter den gode handel og den oplagte fusion: Samarbejde, effektivitet, produktivitet og lønsomhed. Om gode ideer og frugtbare dialoger.

Kort sagt om penge.